Personlig assistance
Vi tilbyder et bredt udvalg af ydelser inden for personlig assistance, der spænder fra respiratoriske ordninger og ledsagerordninger til støtte i hjemmet og hjælp til familier. Med høj faglighed og mange års erfaring leverer vi løsninger, der er tilpasset de specifikke behov hos både borgere og kommuner.
Olivia Danmark
Olivia Danmark er en af Danmarks førende udbydere af specialiseret støtte og omsorg til borgere med særlige behov. Gennem samarbejde med kommuner og regioner leverer Olivia Danmark højkvalitetsydelser inden for personlig assistance, pædagogisk støtte og sundhedsfaglige indsatser.
Fokus er på at skabe tryghed og stabilitet gennem professionel og empatisk hjælp. Med mange års erfaring i at drive hjælperordninger tilbyder Olivia Danmark blandt andet:
Respiratorisk overvågning
Specialiserede teams af certificerede hjælpere, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker sikrer livsvigtig støtte.
BPA (Borgerstyret Personlig Assistance)
Professionel administration og stabil hjælp til borgere, der selv planlægger og leder deres team af hjælpere.
Ledsagerordninger
Effektiv organisering af ledsagelse til borgere med funktionsnedsættelse, herunder administration af ordningen for kommuner.
Børne- og familieordninger
Specialiseret støtte i hjemmet til familier med børn, der har omfattende behov for hjælp og omsorg.
Pædagogisk og social støtte
Bostøtte, støttekontaktpersonordninger og andre pædagogiske indsatser til borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser.
Aflastning og måltidsstøtte
Fleksible tilbud, der skaber balance i hverdagen for både borgere og pårørende.
Med samarbejdsaftaler i over halvdelen af alle danske kommuner har Olivia Danmark en dyb forståelse for både borgernes behov og de krav, som myndigheder
Alenta
Alenta bidrager med social- og sundhedsfaglige samt pædagogiske medarbejdere til plejecentre, institutioner og indsatser hos borgere i eget hjem.
Med erfaring fra både sundheds- og pædagogiske områder leverer Alenta medarbejdere, der kan indgå i eksisterende teams og understøtte kontinuitet og kvalitet i den daglige opgaveløsning.
Alentas medarbejdere omfatter blandt andet:
- social- og sundhedsassistenter
- social- og sundhedshjælpere
- pædagoger
- medarbejdere med psykiatrisk erfaring
- medarbejdere med respiratorisk certificering
- medarbejdere med anden relevant erfaring.
Alenta arbejder med fokus på faglighed, stabilitet og forståelse for den enkelte opgave. Det skal skabe tryghed for både borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Forskellige kompetencer – et fælles formål
Olivia Danmark og Alenta har forskellige faglige styrker og løser forskellige typer opgaver. Fælles er ambitionen om at være tæt på behovet og levere indsatser med høj faglighed og kvalitet.
Det er en del af Attrives’ tilgang til at være meningsfuldt forskellige: Vi samler forskellige specialister omkring et fælles formål og skaber løsninger, der tager udgangspunkt i de mennesker, vi er til for.