HOS Erhvervsskolen
Erhvervsskolen er et STU-tilbud med plads til kloge hænder og gode hoveder. Vores tilbud henvender sig til unge, som er praktisk motiverede.

Erhvervsskolen tilbyder skræddersyede muligheder til unge, der har brug for en anden tilgang end den de kender fra det ordinære skolemiljø.
Vi kalder det kloge hænder og gode hoveder.
Vi er meget optagede af at give vores elever meningsfulde og troværdige relationer, og hermed en følelse af at høre til. Vi træner og understøtter eleverne håndværksfagligt og socialt, så de på sigt kan begå sig på uddannelser og/eller på arbejdsmarkedet.
Håndværk er i centrum, og vi har værksteder inden for auto, tømrer, snedker, murer, gartner, smed og køkken.
Det er også muligt af hæve sit faglige niveau, blandt andet ved at tage 9. og 10. klasses eksamen og HF-enkeltfag. Den boglige undervisning foregår på Skolen ved Skarresø, som ligger 400 meter væk.
Et praksisfagligt og erhvervsrettet læringsmiljø
Erhvervsskolen er et STU-tilbud, der giver eleverne en praktisk og erhvervsrettet uddannelse. Vi skaber rammerne for, at eleverne kan udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer med henblik på videre uddannelse eller beskæftigelse.
Vi tror på kloge hænder og gode hoveder – vores tilgang kombinerer meningsfulde relationer og praksisfaglighed, så eleverne oplever succes og progression i et håndværksfagligt miljø.
Vi samarbejder med både små og større virksomheder for at skabe konkrete jobmuligheder for eleverne, så de får en realistisk vej ind på arbejdsmarkedet.
Undervisning
Den almene del af undervisningen fokuserer på hverdagsfærdigheder, personlig ansvarlighed og samfundsforståelse. Her arbejdes der med at håndtere dagligdagens praktiske og sociale krav, herunder:
- Struktur og ansvar: At stå op til tiden, planlægge hverdagen, møde til tiden og holde orden
- Økonomi og selvstændighed: At styre budgetter, betale regninger og forstå en lønseddel
- Praktiske færdigheder: At handle ind, lave mad og varetage husholdning
- Arbejdsliv og samfundsdeltagelse: At udfylde jobansøgninger, tage stilling til personlige valg og forstå samfundsforhold
Derudover er der fokus på at styrke sociale kompetencer, så den enkelte kan fungere i almene fællesskaber og deltage aktivt i samfundet.
Den praktiske del af undervisningen foregår på et eller flere af skolens værksteder og tilbud. Her gives der indsigt i arbejdskultur, faglige færdigheder og normer på arbejdsmarkedet.
Der arbejdes blandt andet med:
- Beslutningstagning og ansvar – både for egen indsats og omgivelser
- Samarbejde og kollegiale relationer – forståelse af normer, regler og arbejdsrelationer
- Afprøvning af forskellige arbejdsområder – udvikling af praktiske færdigheder gennem hands-on læring
Dette skaber et stærkere fundament for at kunne indgå i en faglig og social kontekst, hvad enten det er i beskæftigelse, praktik eller videre uddannelse.
I undervisningsdelen er der mulighed for at opøve, genoptræne eller repetere grundlæggende boglige færdigheder såsom:
- Dansk
- Matematik
- Sprog
Undervisningen tilpasses individuelt og holdes på et nødvendigt, men overskueligt niveau, så de basale færdigheder styrkes i det omfang, det er relevant for hverdagen og fremtidige muligheder.
Tilgang og pædagogik
Vi arbejder med en udviklingspsykologisk, systemisk og narrativ tilgang, hvor mentaliserende og anerkendende pædagogik er en central del af hverdagen.
Vores undervisningstilgang er baseret på:
- Praksisfaglighed – håndværksfagene er i centrum
- Tæt relationsarbejde – stabile og trygge voksne
- Low Arousal-pædagogik – skaber ro og forudsigelighed
- Individuelt tilpassede undervisningsforløb
Vi tilpasser undervisning og dagbehandling til den enkelte elev med særligt fokus på succesoplevelser, der motiverer til læring.
Fysiske rammer og faciliteter
Erhvervsskolen er indrettet med et stærkt erhvervsrettet fokus, så eleverne oplever en realistisk arbejdspladsstruktur.
Vi tilbyder:
- Værksteder inden for auto, tømrer, snedker, murer, gartner, smed og køkken
- Individuelle og gruppebaserede læringsforløb
- Undervisningslokaler med mulighed for fordybelse
- Egen idrætshal samt spinning- og fitnessfaciliteter
En stor del af den boglige undervisning er integreret i værkstedsopgaverne, så eleverne kan anvende teori i praksis.
Lovgrundlag
- STU-loven (lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov)
Målgruppe
Erhvervsskolen er et STU-tilbud og henvender sig til elever, der er praktisk motiverede.
Vores elever har ofte udfordringer som:
- Autisme og andre udviklingsforstyrrelser
- Opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD og ADD
- Tilknytningsvanskeligheder
- Andre psykiatriske diagnoser
Kognitivt ligger eleverne inden for eller lige under normalområdet.
Vi skaber plads til både de introverte og sensitive samt de mere udadvendte og ekstroverte elever.
Fakta Erhvervsskolen
STU-forløb: Særligt fokus på jobafklaring
Antal pladser: 30
Praktiske linjer: Auto, tømrer, snedker, murer, gartner og smed.
Håndværk er i centrum, og vi har værksteder inden for auto, tømrer, snedker, murer, gartner og smed.
Adresse:
Slagelsevej 9-11
4450 Jyderup