Specialiseret støtte og pleje – altid med borgeren i centrum
Hos Olivia Danmark tilbyder vi professionel støtte og pleje til børn, unge og voksne med særlige behov. Vi ved, at det kræver mere end praktisk hjælp – det kræver forståelse, nærvær og høj faglighed.
Vores erfarne medarbejdere har specialiserede kompetencer inden for pædagogik, socialpædagogisk støtte, sundhedspleje og komplekse plejebehov. Vi støtter borgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, hjerneskade, spiseforstyrrelser, respiratoriske behov samt børn og unge med udfordringer som skolefravær og social isolation.

Tryg og kvalificeret støtte til børn med særlige behov
Når et barn har brug for ekstra støtte, påvirker det hele familien. Vi skaber stabilitet og tryghed med en kvalificeret indsats, hvor forældreinddragelse, tværfagligt samarbejde og kontinuitet er i fokus – så hverdagen bliver lettere for både barnet og familien.

Hvilken hjælp kan du få, hvis du rammes af en hjerneskade?
Når hverdagen forandres efter en hjerneskade, er stabil støtte afgørende. Vi tilbyder en helhedsorienteret indsats, der skaber tryghed, struktur og livskvalitet for borgeren og de pårørende.
1.700+
dygtige medarbejdere
300+
med forskellige behov
65+
samarbejdskommuner

Mennesker, der gør en forskel
Kernen i Olivia Danmark er vores 1.700 dedikerede medarbejdere.
Det er dem, der hver dag skaber livskvalitet og stabilitet for borgere og deres familier, med faglighed, empati og menneskeligt overskud.
Vi sammensætter stabile teams med de rette kompetencer og mennesker, som brænder for at gøre en forskel – og vi ved, at tryghed og kvalitet begynder med at tage hånd om dem, der står for indsatsen.
Gennem tæt samarbejde med kommuner, regioner, sundhedsvæsen og pårørende sikrer vi, at borgerne får forløb med sammenhæng, kontinuitet og tryghed. For os handler kvalitet både om faglighed, samt det liv, der leves i hverdagen.

Kvalitet som en grundpille i Olivia Danmark
Hos Olivia Danmark er kvalitet ikke bare et mål – det er en del af vores DNA. Kvalitetschef, Henrik Kousholt, forklarer, hvordan vi arbejder systematisk med kvalitet for at skabe tryghed og stabilitet for både borgere og medarbejdere. Vi sikrer, at alle medarbejdere kender de klare rammer for opgaverne, og vi arbejder konstant på at blive endnu bedre – hver dag.