Sikker medicinhåndtering med fokus på kvalitet og tryghed
Medicinhåndtering er en central del af vores sundhedsfaglige indsatser og en opgave, der kræver både høj faglighed, systematik og menneskeligt nærvær.
Fra instrukser til praksis
Medicinhåndtering er en central del af vores sundhedsfaglige indsatser og en opgave, der kræver høj faglighed, systematik og menneskeligt nærvær. Hos Olivia Danmark arbejder vi målrettet for at skabe tryghed – for borgere, pårørende og samarbejdspartnere – gennem klare arbejdsgange og et stærkt fagligt fundament.
Fra instrukser til praksis
Korrekt og sikker medicinhåndtering begynder med tydelige og opdaterede instrukser. Men instrukser gør ikke arbejdet alene. Det afgørende er, at de bliver en naturlig del af hverdagen og omsættes til praksis i mødet med borgeren.
Derfor arbejder vi med løbende sparring og opkvalificering af vores medarbejdere. Instrukserne skal være let tilgængelige og give medarbejderne den nødvendige tryghed og sikkerhed i arbejdet – også i komplekse situationer.
Som supplement anvender vi kompetencekort, der skaber overblik og tydelighed i hverdagen. Kompetencekortene giver et klart billede af medarbejdernes aktuelle kompetencer og ansvarsområder og danner samtidig grundlag for løbende kompetenceudvikling og udvidelse af ansvar.
Tæt samarbejde og klare ansvarsområder
En vigtig del af vores tilgang er det tætte samarbejde med kommunale hjemmesygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. Gennem klare delegationsaftaler og samarbejdsaftaler sikrer vi tydelige ansvarsområder og høj patientsikkerhed.
Når der arbejdes med delegation, er det afgørende, at alle parter kender deres rolle og ansvar. Hjemmesygeplejerskerne varetager det sundhedsfaglige tilsyn, mens vi udfører de delegerede opgaver. Et ansvar vi tager meget alvorligt.
En menneskelig tilgang med borgeren i centrum
Medicinhåndtering handler ikke kun om procedurer og systemer. Det handler om mennesker. Hos Olivia Danmark tager vi altid udgangspunkt i den enkelte borgers behov og situation.
Vi ændrer aldrig en læges ordination, men går i dialog med borgeren, de pårørende og den behandlingsansvarlige læge, hvis der opstår spørgsmål eller behov for afklaring. Den åbne dialog er med til at skabe tillid og tryghed, både for borgeren og for de pårørende.
Kvalitetsarbejde er en langsigtet investering
Hos Olivia Danmark arbejder vi målrettet med kvalitet, gennemsigtighed og nærvær. Vores tilgang til medicinhåndtering kombinerer specialiseret viden med respekt for det enkelte menneske.
Medicinhåndtering er ikke blot en opgave men en tillidssag. Og den tillid arbejder vi for at gøre os fortjent til hver eneste dag.
Medicinhåndtering
- Opdaterede instrukser: Klare og tilgængelige arbejdsgange.
- Tæt samarbejde med hjemmesygeplejersker: Delegationsaftaler der sikrer patientsikkerhed og tydeligt ansvar.
- Borgerspecifikke løsninger: Medicinhåndtering tilpasses individuelt i tæt dialog med borger, pårørende og behandlingsansvarlig læge.
- Fokus på transparens: Dokumentation i HereTask sikrer gennemsigtighed og kronologi i journalføringen.
Kompetenceudvikling i Olivia Danmark
- Kompetencekort: Kortlægger medarbejdernes aktuelle færdigheder og ansvar, og udvides løbende med ny læring og erfaring.
- Sidemandsoplæring: Grundig introduktion og oplæring med erfarne kolleger fra første arbejdsdag.
- Løbende undervisning: Kurser og intern sparring holder medarbejderne opdateret på de nyeste retningslinjer og procedurer.
- Audits og opfølgning: Kvalitet og sikkerhed evalueres løbende via audits og dialog med medarbejdere.